Bliv medlem (siden er under udvikling)
Alle, der ønsker at støtte Frivilligcenter Aabenraas formål med at styrke den lokale frivillighed og/eller arbejdet med sociale indsatser, kan optages som medlemmer. Dette gælder:
a) Foreningsmedlemmer (BASIS eller PLUS): Frivillige foreninger, selvorganiserede grupper, lokale afdelinger og grupper direkte under landsorganisationer, netværk og initiativer med aktivitet i Aabenraa Kommune. Disse har som medlemmer adgang til en lang række fordele, herunder to stemmer på frivilligcentrets generalforsamling. Læs mere om foreningsservice HER
b) Personlige medlemmer (BASIS): Enkeltpersoner med én stemme på frivilligcentrets generalforsamling samt adgang til kurser, netværk og sociale invitationer.
c) Støttemedlemmer: Virksomheder, institutioner samt regionale eller landsdækkende organisationer. Støttemedlemmer har tale- men ingen stemmeret på generalforsamlingen.
Tre former for medlemskab:
1. Basis - Årligt kontingent 100 kr
Adgang til gratis kurser, netværksmøder og invitationer til sociale arrangementer, Frivillig fredag mm. Det er også muligt at blive "Månedens forening" i frivilligcentret og udstille i de store vinduer ud til gågaden og lave takeover på vores sociale medier (dette gælder dog ikke politiske eller religiøse foreninger). Eller måske vil I lave særlige events i centrets lokaler, når det er jeres måned?
2. PLUS - Årligt kontingent 400 kr.
Som basis-fordele + mulighed for lokalelån med egen nøgle til centret samt hjælp til foreningsregnskabet. Læs mere om dette HER
3. Støttemedlemskab - Årligt kontingent 1.000 kr.
Invitationer til events og relevante netværksmøder, rådgivning om CSR/ESG, promovering på frivilligcentrets hjemmeside samt en grafisk pakke til jeres virksomheds platforme (under udvikling). Andre fordele efter aftale - kontakt os gerne! Se også menupunktet "Virksomheder," hvor der står mere om frivilligcentrets donationsprogrammer og mulighed for at indgå partnerskaber.
Medlemskab tegnes for indeværende kalenderår.
NYT I 2026! Hjælp til regnskab for alle typer foreninger! Læs mere HER