VALG TIL FRIVILLIGHEDSRÅDET 2022
VALG TIL FRIVILLIGHEDSRÅDET I AABENRAA KOMMUNE 2022
Der skal vælges 4 nye medlemmer til Frivillighedsrådet 2022 - 2025.
Du kan stille op til Frivillighedsrådet, hvis du bor i Aabenraa kommune og repræsenterer en lokal frivillig organisation/forening, der arbejder med frivilligt socialt arbejde.
Valget finder sted på et dialogmøde den 6. april 2022 kl. 19.00, hvor samtlige frivillige sociale organisationer og foreninger indbydes.
Hver frivillig social organisation eller forening, hjemhørende i Aabenraa kommune og med egen bestyrelse og vedtægter, kan opstille én kandidat til valget. Forslag til kandidater med angivelse af kontaktoplysninger indsendes til Social- og Seniorudvalget senest den 23. marts 2022 på mailadresse
Det skal i mailen oplyses, hvilken af følgende grupper / interesseområder, kandidaten ønsker at repræsentere i Frivillighedsrådet:
- Misbrug
- Børn og unge
- Sundhed, sygdom og handicappede.
- Humanitært arbejde
Kandidaterne skal selv være til stede på dialogmødet den 6. april. Alternativt kan der ligge en fuldmagt, der fastslår, at vedkommende ønsker at opstille til Frivillighedsrådet og for hvilken forening.
Liste over de opstillede kandidater offentliggøres på kommunens hjemmeside senest 7 dage før dialogmødet. Via nedenstående link, kan du læse mere om hvad Frivillighedsrådet arbejde består i. https://www.aabenraa.dk/politik-og-dialog/raad-naevn-og-kommissioner/kommunalefora/frivillighedsraadet/ S
- Læst: 642