Pressemeddelelse 9/5/22
PRESSEMEDDELELSE: Stor udskiftning i frivilligcentrets bestyrelse
09/05/22
Ulrick Steffensen stopper som formand
Tre bestyrelsesmedlemmer valgte ikke at genopstille til frivilligcentrets generalforsamling 25. april
Ifølge frivilligcentrets vedtægter er der tre bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år. Således har undertegnede sagt farvel til tre flerårige medlemmer af centerbestyrelsen, som af hver deres forståelige årsag valgte ikke at genopstille.
Det er vemodigt at sige farvel til noget, der har fungeret godt, som mit samarbejde med den tidligere bestyrelse har gjort. Særligt samarbejdet med formanden har været prisværdigt, uden hvem jeg måske ikke havde hængt i gennem en hård første tid i stillingen.
Starten på min ansættelse bød nemlig både på en pandemi og flere andre uforudsete bump på vejen, som vi dog fik håndteret i fællesskab. Jeg er meget taknemmelig for den tillid og støtte, som hele bestyrelsen har vist mig igennem denne proces. Og jf. Ulricks Steffensens ord i bestyrelsens årsberetning til generalforsamlingen, kan jeg også med stolthed konkludere, at vi i dag har et frivilligcenter i god form.
Et stort TAK herfra skal lyde til de tre afgåede bestyrelsesmedlemmer for deres indsats i alle årene.
Hver afslutning markerer som bekendt også begyndelsen på noget nyt. Og i forbindelse hermed er det med stor glæde, at jeg kan fortælle, at den nye centerbestyrelse består af: centerformand Kim Callesen/Headspace, næstformand Kirsten Juul Jensen/Høreforeningen, Jan B. Christiansen/fri liste, Selma Nitze/ADHD-foreningen og Anette Tranberg/Diabetesforeningen.
Jeg ser meget frem til samarbejdet med alle fem, samtidig med at jeg føler mig ret heldig over, at så gode kræfter har valgt at være en del af frivilligcentrets bestyrelse.
/Centerleder Gry Mortensen
Tlf. 53700839
- Læst: 664